Flere salmer for de små

Morgenstund har guld i mund

1 Morgenstund

har guld i mund;

for natten Gud vi love;

han lærte os, i Jesu navn,

som barnet i sin moders favn

vi alle sødt kan sove.

2 Morgenstund

har guld i mund;

vi til vort arbejd ile,

som fuglen glad i skov og vang

udflyver med sin morgensang,

genfødt ved nattehvile.

3 Morgenstund

har guld i mund,

og guld betyder glæde,

og glædelig er hver en dag,

som leves til Guds velbehag,

om end vi måtte græde.

4 Gå da frit

enhver til sit

og stole på Guds nåde!

Da får vi lyst og lykke til

at gøre gavn, som Gud det vil,

på allerbedste måde.

5 Sol opstår,

og sol nedgår,

når den har gjort sin gerning;

Gud give os at skinne så,

som himmellys, skønt af de små!

Da randt for os guldterning.

N.F.S. Grundtvig 1853.

Til oversigt...

Lysets engel går med glans

1 Lysets engel går med glans

gennem himmelporte.

For Guds engels strålekrans

flygter alle nattens skygger sorte.

2 Sol går over verden ud

med Guds lys i øje:

Se! Vor Herres sendebud

går på gyldne skyer i det høje.

3 Englen spreder over jord

glansen fra Guds Himmel;

i sin kåbes stråleflor

favner han alverdens glade vrimmel.

4 Sol ser ind i slot og vrå,

ser på drot og tigger,

ser til store, ser til små,

kysser barnet, som i vuggen ligger.

5 Os han også favne vil,

englen i det høje;

os han også smiler til,

englen med Guds himmelglans i øje.

6 Os har og vor Herre kær:

ingen sjæl han glemmer;

i hvert solglimt Gud er nær

og vor glade morgensang fornemmer.

B.S. Ingemann 1837.

Til oversigt...

Nu falmer skoven trindt om land

1 Nu falmer skoven trindt om land,

og fuglestemmen daler;

alt flygted storken over strand,

ham følger viltre svaler.

2 Hvor marken bølged nys som guld

med aks og vipper bolde,

der ser man nu kun sorten muld

og stubbene de golde.

3 Men i vor lade, på vor lo,

der har vi nu Guds gaver,

der virksomhed og velstand gro

i tøndemål af traver.

4 Og han, som vokse lod på jord

de gyldne aks og vipper,

han bliver hos os med sit ord,

det ord, som aldrig glipper.

5 Ham takker alle vi med sang

for alt, hvad han har givet,

for hvad han vokse lod i vang,

for ordet og for livet.

6 Da over os det hele år

sin fred han lyser gerne,

og efter vinter kommer vår

med sommer, korn og kerne.

7 Og når engang på Herrens bud

vort timeglas udrinder,

en evig sommer hos vor Gud

i Paradis vi finder.

8 Da høste vi, som fugle nu,

der ikke så og pløje;

da komme aldrig mer i hu

vi jordens strid og møje.

9 For høsten her og høsten hist

vor Gud ske lov og ære,

som ved vor Herre Jesus Krist

vor Fader ville være!

10 Hans Ånd, som alting kan og ved,

i disse korte dage

med tro og håb og kærlighed

til Himlen os ledsage!

N.F.S. Grundtvig 1844.

Til oversigt...

Krist stod op af døde

1. Krist stod op af døde

i påske-morgenrøde!

Thi synger lydt og sjæleglad

hans menighed i allen stad:

Ære være Gud i det høje!

2. Krist stod op af døde,

afsonet er vor brøde!

Thi synger lydt og sjæleglad

hans menighed i allen stad:

Ære være Gud i det høje!

3. Krist stod op af døde,

i Himlen vi ham møde!

Thi synger lydt og sjæleglad

hans menighed i allen stad:

Ære være Gud i det høje!

_____________

Halleluja!

Halleluja! Halleluja!

Thi synger lydt og sjæleglad

hans menighed i allen stad:

Ære være Gud i det høje!

Tysk 12. årh. Bearbejdet omkring 1500.

Dansk 1528. Bearbejdet 1642.

N.F.S. Grundtvig 1815 og 1845.

Thomas Laub 1889.

Til oversigt...

Lille Guds barn, hvad skader dig?

1 Lille Guds barn, hvad skader dig?

Tænk på din Fader i Himmerig!

Han er så rig, han er så god,

ingen kan stå hans magt imod.

O, Gud ske lov!

2 Føden og klæden, hus og hjem,

skulle Guds børn gå vild om dem?

Mennesket lever af Guds ord,

hjemme har børn, hvor fader bor.

O, Gud ske lov!

3 Fuglen i skov, på mark og fjeld

synger i gry og så i kvæld,

sover så sødt på kampesten

som under tag på kvist og gren.

O, Gud ske lov!

4 Ikke den pløjer eller sår,

lægger ej op fra år til år,

dog hvor bønder af hunger dø,

finder den lille fugl et frø.

O, Gud ske lov!

5 Yndig er blomsten klædt og boldt,

dejligst at se på fjeldet goldt,

ikke den spinder, ej den syr,

dronning er dog dens dragt for dyr.

O, Gud ske lov!

6 Blomst kommer op, og blomst går ud,

hvad er vel den for Himlens Gud

noget at regne mod de små,

som for hans åsyn evig stå!

O, Gud ske lov!

7 Lille Guds barn i verden her,

hold dig da til din Fader nær!

Spørg om hans magt og kærlighed,

stol kun på ham, og hvil i fred!

O, Gud ske lov!

8 Føden og klæden nok du får

af ham i morgen som i går.

Og når hans sol for dig går ned,

arver du al hans herlighed.

O, Gud ske lov!

Matt 6,25-34
N.F.S. Grundtvig 1855-56.

Til oversigt...

Måne og sol

1 Måne og sol,

vand, luft og vind

og blomster og børn

skabte vor Gud.

Himmel og jord,

alting er hans,

Herren vor Gud vil vi takke.

Herre, vi takker dig.

Herre, vi priser dig.

Herre, vi synger dit hellige navn.

2 Jesus, Guds søn,

levede her

og døde for os,

lever i dag,

ja, han er her,

ja, han er her,

Herren vor Gud vil vi takke.

Herre, vi takker dig.

Herre, vi priser dig.

Herre, vi synger dit hellige navn.

3 Ånden, vor trøst,

levende, varm

og hellig og stærk,

taler om Gud,

bærer os frem

dag efter dag.

Herren vor Gud vil vi takke.

Herre, vi takker dig.

Herre, vi priser dig.

Herre, vi synger dit hellige navn.

Tekst: Britt G. Hallqvist 1973 / Holger Lissner. Melodi: Egil Hovland, 1974

Til oversigt...

Ingen er så tryg i fare

1 Ingen er så tryg i fare

som Guds lille børneskare,

fuglen ej i skjul bag løvet,

stjernen ej højt over støvet.

2 Herren selv på Zions bjerge

for sit folk er skjold og værge,

vil sig over os forbarme,

bære os på faderarme.

3 Ingen nød og ingen lykke

af hans favn os bort skal rykke;

han, den bedste ven blandt venner,

al vor trang og længsel kender.

4 Vore hovedhår han tæller,

hver en tåre, som vi fælder;

han os føder og os klæder,

midt i sorgen han os glæder.

5 Om han tager, om han giver,

samme Fader han dog bliver,

og hans mål er kun det ene,

barnets sande vel at tjene.

6 Fryd dig da, du lille skare!

Jakobs Gud vil dig bevare;

på hans mindste vink må alle

fjenderne til jorden falde.

7 Og når endt er kampens dage,

endt hver jordisk nød og klage,

kalder os vor Faders stemme

til en evig fryd derhjemme.

Lina Sandell-Berg 1856.
Fredrik Engelke 1873. P.D. Koch 1891.
Bearbejdet 1895. 1953.

Til oversigt...

I østen stiger solen op

1 I østen stiger solen op:

Den spreder guld på sky,

går over hav og bjergetop,

går over land og by.

2 Den kommer fra den favre kyst,

hvor Paradiset lå;

den bringer lys og liv og lyst

til store og til små.

3 Den hilser os endnu så smukt

fra Edens morgenrød,

hvor træet stod med evig frugt,

hvor livets væld udflød.

4 Den hilser os fra lysets hjem,

hvor størst Guds lys oprandt

med stjernen over Betlehem,

som østens vise fandt.

5 Og med Guds sol udgår fra øst

en himmelsk glans på jord,

et glimt fra Paradisets kyst,

hvor livets abild gror.

6 Og alle stjerner neje sig,

hvor østens sol går frem:

den synes dem hin stjerne lig,

der stod ved Betlehem.

7 Du soles sol fra Betlehem!

Hav tak og lov og pris

for hvert et glimt fra lysets hjem

og fra dit Paradis!

B.S. Ingemann 1837.

Til oversigt...

Her kommer, Jesus, dine små

1 Her kommer, Jesus, dine små,

til dig i Betlehem at gå;

oplys enhver i sjæl og sind

at finde vejen til dig ind.

2 Vi løber dig med sang imod

og kysser støvet for din fod;

o salig stund, o klare nat,

da du blev født, vor sjæleskat!

3 Velkommen fra din himmelsal

til denne verdens tåredal,

hvor man dig intet andet bød

end stald og krybbe, kors og død.

4 Al verden stod i Satans pagt,

da brød vor Jesus frem med magt

og rev os ud med blodig hånd

af alle vore fjenders bånd.

5 Men, Jesus, ak, hvor går det til,

at dog så få betænke vil

den inderlige kærlighed,

der drog dig til vor jammer ned?

6 Så drag os ganske til dig hen,

o Jesus, du vor sjæleven,

at hver af os så inderlig

i troen må omfavne dig.

7 Lad verden ej med al sin magt

os rokke fra vor dåbes pagt,

men giv, at al vor længsel må

til dig, til dig alene stå!

8 Så skal det ske, at vi engang

blandt alle helgens frydesang

i Himlens søde Paradis

skal prise dig på englevis.

9 Her står vi nu i flok og rad

om dig, vort skønne hjerteblad.

Ak, hjælp, at vi og alle må

i Himlen for din trone stå!

Hans Adolph Brorson 1732.
Bearbejdet 1850.

Til oversigt...

Gud ske tak og lov