Salmer for de små

Må din vej gå dig i møde

1. Må din vej gå dig i møde,

og må vinden være din ven,

og må solen varme din kind,

og må regnen vande mildt din jord,

indtil vi ses igen

må Gud holde, holde dig i sin hånd.

- fingre “vandrer” på armen

- Lad hænderne “suse” over hovedet

- Lad håndfladen ae din kind

- Lad fingrene “dryppe ned over jorden”

- Vink

- Holde i hænder / hilsen

2. Må din dag se mange timer,

og må natten skænke dig sin fred,

og må mørket læge dine sår,

og må lyset leve i dit blik,

indtil vi ses igen

må Gud holde, holde dig i sin hånd.

3. Må din lut få mange strenge,

og må tanken spænde højt sin flugt,

må din visdom finde til sin brønd,

og din latter lette som en fugl,

indtil vi ses igen

må Gud holde, holde dig i sin hånd.

4. Må din tro bevare gløden,

og dit håb sit stærke vingeslag,

og må kærligheden fylde dig,

og din Gud velsigne dig og dit,

indtil vi ses igen

må Gud holde, holde dig i sin hånd.

    v. 1 Per Harling.
    2-4 Holger Lissner 2005 

Til oversigt...

Han har den hele vide verden i sin hånd

1. Han har den hele vide verden i sin hånd,
   (x3) ja, han har verden i sin hånd.

2. Og han har stjerner, sol og måne i sin hånd.

3. Han den lillebitte baby i sin hånd. 

4. Og han har alle børn på jorden i sin hånd.

5. Og han har dig og mig og alle i sin hånd.

Lær fagterne til sangen

1. Han har den hele vide verden i sin hånd, (x3)

ja, han har verden i sin hånd.

Man laver en stor cirkel, som en jordklode, foran kroppen.

Ved "i sin hånd" samles hænderne til en skål - (x3)

Ved ”ja, han har verden i sin hånd” laves en stor cirkel og til sidst en skål.

2. Og han har stjerner, sol og måne i sin hånd, (x3)

ja, han har verden i sin hånd.

Man peger op på stjerne, sol og måne (tre forskellige punkter). Etc...

3. Han den lillebitte baby i sin hånd, (x3)

ja, han har verden i sin hånd.

Man lader som om, man vugger et barn i armene. Etc...

4. Og han har alle børn på jorden i sin hånd, (x3)

ja, han har verden i sin hånd.

Man slår ud med hånden for at inkludere alle. Etc...

5. Og han har dig og mig og alle i sin hånd, (x3)

ja, han har verden i sin hånd.

Man peger på en anden, på sig selv og slår inkluderende ud med hånden. Etc...

Til oversigt...

Tak, Gud, for denne lyse morgen

1 Tak, Gud, for denne lyse morgen,

tak, Gud, for denne nye dag.

Tak, Gud, for kærlighed og varme

jeg kan leve af.

2 Tak, Gud, for mine gode venner,

tak, Gud, at nogen elsker mig.

Tak, Gud, at også mine fjender

elsket er af dig.

3 Tak, Gud, for evner og for kræfter,

tak, Gud, for hver ide jeg fik.

Tak, Gud, for ord at lytte efter

og for skøn musik.

4 Tak, Gud, for glæden ved at slide,

tak, Gud, for leg og dovneri.

Tak, Gud, når jeg hver dag kan vide

at jeg har værdi.

5 Tak, Gud, selv når det hele ramler,

tak, Gud, du holder fast ved mig.

Tak, Gud, når du af stumper samler

meningen hos dig.

6 Tak, Gud, for det dit ord har sagt mig,

tak, Gud, for hjælp når jeg er svag.

Tak, Gud, for glæden ved at leve

denne lyse dag.

Musik og originaltekst: Martin G. Schneider 1963. Oversættelse: Ingrid Schrøder-Hansen 1983. (der findes flere tidligere oversættelser til dansk)

Til oversigt...

Maria hun sku' ha et barn

Melodi: Skorstensfejeren gik en tur

1 Maria hun sku' ha' et barn         

2 Det var midt i Betlehem

3 I en stald der blev han født

4 I en krybbe blev han lagt

5 Jesus det var barnets navn

6 Han skal holde fødselsdag

7 Engle sang halleluja

8 Derfor skal vi holde jul

Fagter

- vise stor mave

- tegne stjerne i luften

- vugge barn i armene

- lægge i krybben-bevægelse

- skrive navnet med fingeren

- vinke som om man har et flag i hånden

- vinke el.lign

- danse - evt. i cirkel og klappe

Til oversigt...

Fred hviler over land og by

1 Fred hviler over land og by,

ej verden larmer mer;

fro smiler månen til sin sky,

til stjerne stjerne ser.

2 Og søen blank og rolig står

med himlen i sin favn;

på dammen fjerne vogter går

og lover Herrens navn.

3 Der er så stille og så tyst

i himmel og på jord;

vær også stille i mit bryst,

du flygtning, som dér bor!

4 Slut fred, o hjerte, med hver sjæl,

som her dig ej forstår!

Se, over by og dal i kvæld

nu fredens engel går.

5 Som du han er en fremmed her,

til Himlen står hans hu;

dog i det stille stjerneskær

han dvæler her som du.

6 O, lær af ham din aftensang:

Fred med hver sjæl på jord!

Til samme Himmel går vor gang,

adskilles end vort spor.

7 Fred med hvert hjerte, fjern og nær,

som uden ro mon slå!

Fred med de få, som mig har kær,

og dem, jeg aldrig så.

B.S. Ingemann 1822.

Til oversigt...

Dejlig er jorden

1 Dejlig er jorden!

Prægtig er Guds Himmel!

Skøn er sjælenes pilgrimsgang!

Gennem de favre

riger på jorden

går vi til Paradis med sang.

2 Tider skal komme,

tider skal henrulle,

slægt skal følge slægters gang;

aldrig forstummer

tonen fra Himlen

i sjælens glade pilgrimssang.

3 Englene sang den

først for markens hyrder;

skønt fra sjæl til sjæl det lød:

Fred over jorden!

Menneske, fryd dig,

os er en evig frelser fød!

B.S. Ingemann 1850.

Til oversigt...

Vær velkommen, Herrens år

1. Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Julenat, da vor Herre blev fød,

da tændte sig lyset i mørkets skød.

Velkommen, nytår, og velkommen her!

2. Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Påskemorgen, da Herren opstod,

da livstræet fæsted i graven rod.

Velkommen, nytår, og velkommen her!

3. Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Pinsedag, da Guds Ånd kom herned,

da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed.

Velkommen, nytår, og velkommen her!

4. Vær velkommen, Herrens år,

og velkommen herhid!

Herrens år med vor Guds velbehag

nu bringer os glæde hver Herrens dag.

Velkommen, nytår, og velkommen her!

Dansk adventssalme (1556).
N.F.S. Grundtvig 1849.

Til oversigt...

Sig månen langsomt hæver

1 Sig månen langsomt hæver,

den gyldne stjerne svæver

på himlen klar og blid;

vor skov er tavs og stille,

og hvide tåger spille

på engen rundt ved aftenstid.

2 Hvor rolig jorden hviler

bag nattens slør og smiler

så mild og sommervarm,

ret som et stille kammer,

hvori al dagens jammer

forglemmes skal i søvnens arm.

3 Betragter månens bue,

den kun er halv at skue

og er dog hel og rund;

så er vel flere sager,

som nu vort hjerte vrager,

fordi vi halvt dem skuer kun!

4 Vi stolte Adams slægter

kun såre lidet mægter,

og meget ved vi ej;

vi efter skygger jager

og mangen kunst opdager

og kommer længer fra vor vej.

5 Gud Fader i det høje,

lær mig at skelne nøje

det sande fra dets skin;

og mens jeg er i live,

lad lig et barn mig blive,

skænk mig et fromt, enfoldigt sind!

6 Koldt nattens vinde sukke,

mit øje vil sig lukke,

giv mig, o Gud, din fred!

Se nådig til min slummer,

og trøst mig i min kummer,

og trøst min syge nabo med!

Matthias Claudius 1779.
Carsten Hauch 1838.

Til oversigt...

Op, al den ting

1 Op, al den ting, som Gud har gjort,

hans herlighed at prise!

Det mindste, han har skabt, er stort

og kan hans magt bevise.

2 Gik alle konger frem på rad

i deres magt og vælde,

de mægted' ej det mindste blad

at sætte på en nælde.

3 Det mindste græs jeg undrer på

i skove og i dale,

hvor skulle jeg den visdom få,

om det kun ret at tale?

4 Hvad skal jeg sige, når jeg ser,

at alle skove vrimle,

de mange fuglesving, der sker

op under Herrens himle?

5 Hvad skal jeg sige, når jeg går

blandt blomsterne i enge,

når fuglesangen sammenslår

som tusind harpestrenge?

6 Hvad skal jeg sige, når mit sind

i havets dybe grunde

kun dog så lidt kan kige ind

og ser så mange munde?

7 Hvad skal jeg sige, når jeg ser,

hvor stjerneflokken blinker,

hvor mildt enhver imod mig ler

og op til himlen vinker?

8 Hvad skal jeg sige, når jeg op

til Gud i ånden farer

og ser den store kæmpetrop

af blide engleskarer?

9 Hvad skal jeg sige? Mine ord

vil ikke meget sige;

o Gud! hvor er din visdom stor,

din godhed, kraft og rige!

10 Op, stemmer alle folk på jord

med frydetone sammen:

Halleluja, vor Gud er stor!

Og Himlen svare amen.

Hans Adolph Brorson 1734.

Til oversigt...

Nu titte til hinanden

1 Nu titte til hinanden de favre blomster små,

de muntre fugle kalde på hverandre;

nu alle jordens børn deres øjne opslå,

nu sneglen med hus på ryg vil vandre.

2 Den kære Gud og Skaber den mindste orm er nær:

han føder fugl og markens lilje klæder;

dog menneskenes børn har han allermest kær,

Gud ånder på øjet, når det græder.

3 Guds Søn var selv et barn, og på krybbestrå han lå,

hans vugge stod på jord foruden gænge.

Guds Himmeriges fryd har han lovet de små

og blomster fra Paradisets enge.

4 Guds Søn har os så kær, han er børnevennen stor,

han bærer barnet op til Gud på armen;

han storm og hav betvang, da han vandred på jord,

men børnene leged ham ved barmen.

5 O du, som os velsigned og tog i favn de små,

en morgen se vi dig i Paradiset;

du lærte os til Gud vore øjne opslå,

evindelig være du lovpriset!

B.S. Ingemann 1837.

Til oversigt...